Dansk adfærdsanalyse – historie og ophav
Vi hører mange fortællinger og opfattelser omkring, hvad adfærdsanalysen er. Derfor vil vi gerne uddybe, hvor dansk adfærdsanalyse er i dag.
Adfærdsanalysen er et stort videnskabeligt paradigme, som ligger til grund for mange metoder, teoriretninger og indsatser i dag både direkte og indirekte, f.eks. ESDM, PRT, kognitiv adfærds terapi, ACT, positive parent training og mange flere.
Indenfor adfærdsanalysen foregår meget forskning om, hvordan vi lærer bedst, får større selvstændighed og trives bedre ind i verden. Meget af denne forskning tager udgangspunkt i den enkelte fremfor at være ’en metode, som skal passe alle’. Dermed adskiller adfærdsanalysen sig fra mange nuværende specialpædagogiske metoder, som forsøger at være en metode for alle.
ABA står for anvendt adfærdsanalyse. Det betyder i sin enkelthed, at den store viden bruges ind i de specifikke situationer og læringsbehov, som den enkelte har brug for.
Det betyder også at ABA som sådan ikke er en metode i sig selv, men en analyse ind i, hvordan man kan hjælpe den enkelte, når læringen ikke naturligt finder sted. Dermed kan der også være lidt forskel i, hvordan adfærdsanalysen bruges, hvilket kan være baggrund for forvirring for udefra stående.
Det gør det nogle gange lidt sværere for andre at få indblik i, hvad det helt konkret betyder. Et eksempel kan være at hjælpe sproget på vej. Først laves en analyse af hvilke færdigheder, barnet allerede har. Kan det f.eks. motorisk lave de bevægelser, der skal til for at kunne tale? Har det enkelte barn fundet meningen med at kunne kommunikere? Har det enkelte barn fundet ud af, at forskellige ord har forskellig betydning i forskellige kontekster? Der kan således være mange årsager til, at et barn endnu ikke har lært at kommunikere. Både verbalt og non-verbalt. Ved funktionelt at analysere færdighederne, kan læring hjælpes på vej i mindre skridt og med fremgang og succes.
FN’s Børnekonvention understreger, at alle børn har ret til at udvikle sig og at medlemslandene af konventionen har pligt til at tilbyde det enkelte barn en passende udviklingsstøtte.
Det er noget, vi mener, at vi i en dansk kontekst med fordel, kan blive meget bedre til at gøre, så de indsatser vi laver, er mere målrettede og med større succes, så alle børn får mulighed for at udvikle sig.