Dansk adfærdsanalyse – historie og ophav 

Vi hør­er mange fortællinger og opfat­telser omkring, hvad adfærd­s­analy­sen er. Der­for vil vi gerne uddybe, hvor dan­sk adfærd­s­analyse er i dag. 

Adfærd­s­analy­sen er et stort viden­sk­a­beligt par­a­digme, som lig­ger til grund for mange metoder, teoriret­ninger og ind­satser i dag både direk­te og indi­rek­te, f.eks. ESDM, PRT, kog­ni­tiv adfærds ter­api, ACT, pos­i­tive par­ent train­ing og mange flere. 

Inden­for adfærd­s­analy­sen foregår meget forskn­ing om, hvor­dan vi lær­er bedst, får større selvstændighed og trives bedre ind i ver­den. Meget af denne forskn­ing tager udgangspunkt i den enkelte frem­for at være ’en metode, som skal passe alle’. Dermed adskiller adfærd­s­analy­sen sig fra mange nuværende spe­cialpæd­a­gogiske metoder, som forsøger at være en metode for alle. 

ABA står for anvendt adfærd­s­analyse. Det bety­der i sin enkelthed, at den store viden bruges ind i de speci­fikke sit­u­a­tion­er og lærings­be­hov, som den enkelte har brug for. 

Det bety­der også at ABA som sådan ikke er en metode i sig selv, men en analyse ind i, hvor­dan man kan hjælpe den enkelte, når lærin­gen ikke naturligt find­er sted. Dermed kan der også være lidt forskel i, hvor­dan adfærd­s­analy­sen bruges, hvilket kan være bag­grund for forvir­ring for ude­fra stående.  

Det gør det nogle gange lidt sværere for andre at få ind­b­lik i, hvad det helt konkret bety­der. Et eksem­pel kan være at hjælpe sprog­et på vej. Først laves en analyse af hvilke færdighed­er, bar­net allerede har. Kan det f.eks. motorisk lave de bevægelser, der skal til for at kunne tale? Har det enkelte barn fun­det menin­gen med at kunne kom­mu­nikere? Har det enkelte barn fun­det ud af, at forskel­lige ord har forskel­lig betyd­ning i forskel­lige kon­tek­ster? Der kan således være mange årsager til, at et barn end­nu ikke har lært at kom­mu­nikere. Både ver­balt og non-ver­balt. Ved funk­tionelt at analy­sere færdighed­erne, kan læring hjælpes på vej i min­dre skridt og med frem­gang og suc­ces.  

FN’s Børnekon­ven­tion under­streger, at alle børn har ret til at udvikle sig og at medlem­s­lan­dene af kon­ven­tio­nen har pligt til at tilbyde det enkelte barn en passende udviklingsstøtte. 

Det er noget, vi men­er, at vi i en dan­sk kon­tekst med fordel, kan blive meget bedre til at gøre, så de ind­satser vi laver, er mere mål­ret­tede og med større suc­ces, så alle børn får mulighed for at udvikle sig.