Det mener vi…
Med de ovennævnte aspekter i adfærdsanalysens historie, er der forhold, som det er vigtigt for os, at der ikke hersker tvivl om, hvad vi står for.
Motiveret læring – så naturlig som muligt
De fleste børn lærer naturligt i den verden, de bevæger sig i. Med stimulering fra deres forældre og i institutionslivet, sker læringen i et nogenlunde tempo. Der kan naturligvis være læring, som er svær, men generelt lærer mange børn mange færdigheder i et relativt tempo.
Men sådan er det ikke for alle børn. Nogle børn har brug for en mere tilrettelagt læring, som tager højde for deres zone for nærmeste udvikling og nedbryder færdighederne i mindre dele, så det er muligt at lære i eget tempo og med succeserne for at lære de små delmål i bagagen, så motivationen for at lære og lykkes finder sted. De har brug for at lære at lære. Det er netop dette, adfærdsanalysen kan.
Vi mener, at alle børn har mulighed for at lære og at udvikle sig. Læring bør finde sted så naturligt som muligt. Med et krav på udvikling, bør børn få den nødvendige hjælp til at kunne udvikle sig og øge deres trivsel og selvstændighed i hverdagen. Det betyder også, at de har brug for, at vi understøtter læringen i henhold til barnets behov, når der er brug for det og i det format, barnet har brug for, for at blive hjulpet ind i mere naturlige læringsbaner, hvor barnet selv udvikler sig. Et eksempel herpå er at imitere andre, som er en af de grundlæggende færdigheder. Når børn kan dette, observerer de andre børn og lærer derigennem nye færdigheder selvstændigt. Hvis et barn ikke kan imitere, er det således en god ide at understøtte denne læring således, at barnet kan begynde at hjælpe sig selv til videre læring. Hvordan aktiviteter og øvelser kan tilrettelægges for at hjælpe på vej, afhænger af barnets læringsbehov.
I ABA-foreningen er vi optaget af, at denne tilrettelagte læring bliver så naturlig som muligt, men med hensyn til det enkelte barns behov og at læringen er succesfuld.
Neurodiversitet
Begrebet neurodiversitet henviser til, at ikke to hjerner er ens, og at de på populationsplan vil befinde sig på et kontinuum indenfor en række kognitive funktioner. Laver man en normalfordeling over alle hjerner, vil nogle således have en neurotypisk eller gennemsnitlig hjerne, mens andre vil have en neurodivergent hjerne, der på et eller flere områder adskiller sig fra gennemsnittet.
Der skal være plads til alle i vores samfund. Der er ikke nogen mennesker, der skal føle sig forkerte eller laves om på, fordi de har en neurodivergent hjerne – eller af alle mulige andre årsager for den sags skyld.
FN’s Børnekonvention understreger, at alle børn har ret til at udvikle sig og at medlemslandene af konventionen har pligt til at tilbyde det enkelte barn en passende udviklingsstøtte. Og denne ret tager vi meget alvorligt. En del neurodivergente børn har sværere ved at udvikle sig under de rammer, der findes i en verden, designet til neurotypiske mennesker. Mange har brug for individuelt tilrettelagte udviklingsstøtte med udgangspunkt i deres egen livsverden, interesser og trivsel, for herigennem at få åbnet døre til den fremtid, den enkelte søger og har mulighed for. Det er deres ret.
Vi mener i ABA-foreningen, at man kan og bør have respekt for de neurodivergente forskelle og at udviklingen bør tilpasses den enkelte, således at også det neurodivergente barns udvikling understøttes, hvis der er brug for det. Har man f.eks. ikke et sprog enten verbalt eller non-verbalt, har man således krav på at for hjælp til at lære det.
Fokus bør her være på, at læringen består af det, som giver mening og værdi for det enkelte barn og dennes behov. Således bør samfundet ikke være det, der dikterer, hvad den enkelte skal lære, men samfundet er i mange henseender noget, som den enkelte uanset hvad forholder sig til, når der findes værdi og mening i, hvad vi gerne vil lære og kunne.
Som forening er det vigtigt for os, at vi forholder til disse spørgsmål om, hvad der er meningsfuldt for det enkelte barn, men også at vi holder fast i det neurodivergente i neurodivergens. Hvad der er rigtigt for én person, er ikke nødvendigvis det samme for den næste.
Maskering
Maskering henviser til at vi ikke altid viser andre, hvad vi synes, er svært og udfordrende og at vi som mennesker har en tendens til at ville fremstå i et positivt lys. Det er helt normalt. Der er dog forskel i, hvor meget energi og tankekraft, vi lægger i det, når vi maskerer. Variationen ses på tværs af personer, situationer og kontekster. Maskering kan føre til stor udbrændthed, hvis man bruger meget tid og energi på det.
I ABA-foreningen mener vi, at maskering bør tages alvorligt, når man tilrettelægger udvikling for børn og unge. Det enkelte barn skal lære også at passe på sig selv og finde ud af, hvor egne grænser og behov er således, at maskering ikke ender i udbrændthed og at færdigheder netop fører til større trivsel og ikke mindre trivsel. Det har de voksne omkring det enkelte barn et stort ansvar i at være opmærksom på.
Skolevalg
Der foregår mange debatter både socialt og politisk omkring muligheder og tilbud for skolevalg. Inklusion er et omdiskuteret tema og der er stor forskel i, hvad der tilbydes den enkelte ind i den almene skole. For nogle er det det helt rigtige, for andre er det på ingen måde det rigtige og så er der tilmed en stor gruppe af børn, som ’falder mellem stolene’ og efterspørger tilbud, som befinder sig et sted i midten. Begrebet ’mellemformer’ er stormet frem de seneste år, men også her er der forskel i, hvad der tilbydes. For mange børn er det en god idé, at der ses på mere tilpassede skoleformer.
Vi mener i ABA-foreningen ikke, at det kan siges, hvad det er det rigtige skolevalg for den enkelte. Mange faktorer påvirker, hvordan trivsel, behov og læring ser ud for den enkelte og hvilke muligheder, der er i den nærliggende folkeskoler, privatskoler, specialskoler mv. Mange forhold spiller ind for, om det neurodivergente barn trives i sin skolegang, herunder elever i klassen, den faglige tilgang og tilpasning, stimuli i klassen, muligheden og behovet for pauser, relation til lærere og klassekammerater for bare at nævne nogle få forhold. Derfor er der heller ikke ét skolevalg, som vil være ’det rigtige’ for alle. Skolevalg er og bør være et individuelt forhold, som vurderes med henblik på barnets behov.