Bliv medlem
Er du klar?
Der er mange gode grunde til at blive medlem – men hvis du allerede har besluttet dig, så bare klik på knappen.
Som medlem af ABA-foreningen får du flere fordele:
- Adgang til vores lukkede Facebookgruppe for medlemmer
- Adgang til skabelon til hjemmetræningsansøgning
- Juridisk hjælp i forbindelse med hjemmetræningsansøgning
- Adgang til forskellige udtalelser fra psykolog/ABA-supervisor, som du kan bruge i din hjemmetræningsansøgning
- og derudover støtter du naturligvis også vores arbejde for børn og unge med autisme i Danmark.
Forældrenetværk
Som medlem har du – hvis du er forælder til et barn med autisme – adgang til ABA-foreningens forældrenetværk. Forældrenetværket kan være til stor hjælp – især hvis man er ny i forhold til autisme og ABA. Mange af de problemer man bakser med, vil andre have oplevet tidligere, og de øser gerne af deres erfaringer. Eller måske har man selv fundet noget der fungerer godt, som man gerne vil dele med andre. Eller noget helt tredje.
Vi har også en lukket gruppe på Facebook her: https://www.facebook.com/groups/abaforaeldre. Gruppen er kun åben for medlemmer. Facebookgruppen er også åben for forældre, som samtidig arbejder professionelt med ABA, som trænere eller supervisorer.
Vi er i færd med at oprette flere lokale facebook-grupper rundt om i landet. Dem vil man f.eks. kunne bruge til at lave uformelle sociale aftaler i lokalområderne. Vi har erfaring med at det er hyggeligt og meget meningsfuldt at møde andre fra lokalområdet med samme udfordringer.
Online-caféer
ABA-foreningen holder løbende en række online-caféer. Af emner der tidligere har været på tapetet, kan nævnes:
- Samtalefærdigheder
- motorisk udvikling mfl.
Kom gerne med gode forslag til emner!
Priser
Vi har fem slags medlemskab:
|
Personligt medlemskab |
300 kr/året |
|
Husstandsmedlemskab |
400 kr/året |
|
Studiemedlemskab |
150 kr/året |
|
Institutionsmedlemskab |
500 kr/året |
|
Støttemedlemskab |
150 kr/året. |
Medlemskab er på årsbasis, og kontingentperioden er fra april til marts. Når du melder dig ind, udregner systemet en delvis betaling frem til næste kontingentperiodes start, derefter er medlemskab bindende for en hel kontingentperiode. Tak for din støtte!